torsdag den 1. november 2012

Tak, fordi I gider at være med, så jeg kan øve mig!

Jeg glæder mig over at have fundet ud af at bruge tjenesten Diigo!
Diigo giver mulighed for at have sine bogmærker i skyen og altså "altid lige ved hånden", og desuden kan man dele bogmærker med andre.
Jeg har oprettet en gruppe og inviteret kolleger til at "apply to join it" - og vi har nu et forum, hvor vi i fællesskab kan tilføje bogmærker om et givent emne, som alle i gruppen kan benytte sig af. Tak fordi I gider at være med, så jeg kan øve mig!

Selv opleve brugsværdien af tjenesterne
Min pointe er, at jeg selv vil afprøve tjenesterne i - samspil med andre - inden jeg præsenterer dem for kursisterne. Jeg vil selv opleve brugsværdien, og den må gerne være tydelig, uden jeg skal lede alt for meget efter den! 

Er tjenesterne brugbare for vores læring, kommunikation og videndeling, så kan de måske også være det for vores kursister og elever. 

Mit problem i dette forløb har lidt været, at jeg ikke rigtig har kunnet afprøve dem, og jeg er forvirret over, hvad der er front-end og back-end.
Diigo er en tjeneste,som jeg umiddelbart kan se en gevinst i, og den er brugbar i mange situationer.
Jeg har selvfølgelig også "meldt" mig ind i Web2bevisets Diigo-gruppe, hvor vi kan udveksle bogmærker. Hvis døgnet havde 48 timer ville jeg også klikke mig til døde - for at opleve mange spændende sites! Så tak for Diigo! Og nu går jagten på flere åbenlyst brugbare tjenester.

Diigolet-ikonet
PS. Hos mig fungerer Diigolet-ikonet (som man fra Diigo.com kan "trække" op til menulinjen) kun hvis man højre-klilkker på det og åbner en ny fane.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar