Jeg har prøvet at lege med appen Videoscribe på min Ipad til 32 kr., og det er ret sjovt, hvis man har tid og er stædig nok! Man vælger figurer og symboler fra et bibliotek og man indstiller selv, hvor hurtigt den tegnende hånd skal være om at tegne.
"Hvad nu hvis - Om Web2 på virksomheder" er mit første forsøg med appen: Videoscribe
Hvis man vælger at have en speak med, er det en god idé at indtale speaken først og dernæst tilpasse tegningerne til speaken. Der er nemlig kun "et take", og derfor kommer man til at indtale den om og om igen, hvis man gør det omvendt!
Det er ikke lykkedes mig at finde en manual, (før bagefter, hvor jeg fandt diverse instruktionsvideoer på YouTube) og derfor har drivkraften være stædighed for at overvinde mange "nedluk" af min Ipad, fordi skærmen fryser, men også mange "aha, - er det sådan det fungerer!"
Det lykkedes i starten at importere billeder ind i fortællingen, men siden hen frøs skærmen hver gang? Det er heller ikke lykkedes mig at få lov til at tegne selv? Det har jeg til gode.
Man kan uploade både til YouTube og Dropbox - vælg forinden: "Create a video" - det tager ca. 13 min for mit eksempel.
7 dages prøveversion
Videoscribe kan også købes til PC for 12-19 euro om måneden. Men det er muligt at få en prøveversion gratis i 7 dage: Videoscribe.com